500FA Rubicon
Klik her for at komme til startsiden for Rødkilde ATV
Honda Rubicon - den mest robuste ATV du kan købe

Honda TRX 500FPA Rubicon er en amerikansk legende inden for arbejds ATV. Og den er godt i gang med at blive en dansk legende også. Hvorfor? Fordi det er ganske enkelt den ATV på markedet som kan holde til hårdest og længst brug. Vi har kunder som kører op til 15.000 km om året på deres Rubicon, andre kører 5-6 timer om dagen med 200kg last på den i uvejsomt terræn. Rubicon er  Naturstyrelsens foretrukne ATV og anvendes også af Jægerkorpset.

Rubicon er kort sagt bygget som en tank. Samtidig har den en  patenteret Hondamatic automatgearkasse som er den eneste gearkasse hvor du med et klik kan vælge mellem trinløst automatgear og manuelt gear. Den er samtidig let at vedligeholde. Hondamatic har nemlig ingen gummiremme som slides og kan brænde over. Der er desuden kun ét olieskift. Motor og gearkasse deler olien.

Den helt nye 2012 model har desuden servostyring som den første Honda ATV på det danske marked. Det gør den lettere at dreje, også når du kører med sneplov (klik her for at se en video af Rubicon med sneplov)

Rubicon ATV er i en byggekvalitet for sig selv og det er vores mest alsidige og robuste arbejds ATV. Den har alle de sædvanlige Honda fordele:

  • Motoren ligger på langs, ikke på tværs. Det giver bedre kraftoverførsel, en enklere transmission og intet vinkel gear der skal smøres
  • Rubicon kan køres med automatgear eller manuelt gear ved tryk på en knap. Du har altid det rigtige gear til arbejdet.
  • Rubicon kan køre langsommere end alle andre arbejds ATV på markedet. Det betyder at den er specielt velegnet til sprøjtearbejde og desuden kan trække de rigtig tunge træk. Der er med andre ord ikke brug for 850cc. Du løber tør for friktion mod underlaget før du løber tør for hestekræfter
  • Let vedligehold: Der er ingen smørenipler og ingen CVT gummirem på en Rubicon. Kun et let olieskift der klarer både motor/gearkasse
  • Sikker tilkobling af 4x4: Rubicon har Traxlock. Det betyder at du aldrig kan beskadige 4x4 ved tilkobling.

Automatgearet på den ATV er bedre end på min 500 BMW”... læs historien fra en nybagt Rubicon ejer

 

Fem unikke Fordele ved Honda TRX 500FPA Rubicon -

 

 

 

  • Motor placeret på langs - giver direkte træk til bagakselen som er enklere og mere driftsikkert - kun hos Honda
  • Ekstrem robust opbygning - har du kørt alt andet i stykker? - Så prøv en Rubicon. Den holder.
  • Hondamatic  - ingen gammeldags CVT gummirem. Rubicon er den eneste ATV med frit valg af trinløs aut.gear eller manuelt gear
  • Meget høj brugtpris - brugte Rubicon har vist sig at være mere værdifaste end alle andre ATV på markedet
  • Servostyring - Den eneste Honda model på det danske marked med powersteering

 

 

 

 

 

 

Pris på Honda TRX 500FPA Rubicon ATV (ex moms)

 

 

 

Honda TRX 500FA Rubicon 2012 med servostyring incl gratis spil

kr. 65.000,-

 

 

 

 

 

Specifikationer Honda TRX 500 FPA Rubicon

Motor

Vandkølet, 4 takts encylinder Honda OHV motor monteret på langs med direkte vedligeholdelsesfri kardan

Volumen

499 cc

Transmission

Direkte Kardantræk - Valgfrit 2/4 hjulstræk med Traxlock og moment afhængigt frontdifferentiale med Suretrac

Gearkasse

Hondamatic trinløst automatgear uden remme. Valg mellem automatgear og manuelt gear. 2 områder (High/Low) i automatgear. 10 fremadgående gear i manuelt gear.

Affjedring

For: Uafhængig double-wishbone. Vandring 170mm. Justerbare.
Bag: Svingarm med dobbelt dæmper. Vandring 170mm. Justerbar.

Bremser

For: 180mm dobbelte hydrauliske skiver med patenteret skraber system der holder skiven ren.
Bag: 180mm forseglede tromlebremser. Totalt lukket system der altid holder tromlen beskyttet

Tankvolumen

15 liter inklusive 2.65 liter reserve

Tørvægt

279 kg. Vægt med fuld tank 294 kg.

Dæk

For: 25x8-12. Bag 25x10-12

Dimensioner

211cm lang x 119cm bred x 118cm høj. Sædehøjde 86cm. Frihøjde 19.5 cm. Venderadius 3.3m. Akdselafstand 128cm.

 

Download pdf fil (engelsk) med samtlige specifikationer og fordele ved Honda Rubicon
Download en pdf fil der sammenligner alle Honda ATV

Pris

kr. 65.000,- ex moms.

 

 

500FPA Rubicon

Billede 1: Honda TRX 500FA Rubicon - Bundsolid arbejds ATV (2010 model)

Honda Rubicon

Billede 2: Honda TRX 500FPA Rubicon. 45 watt midterlampe og dobbelte 30 watt lygter med multireflector linse (2010 model)

500 Rubicon

Billede 3: Honda Rubicon er markedets eneste ATV med valgfrit skift mellem automatgear og manuelt gear. Du klikker blot på den gule knap øverst på billedet. Er den i Auto, har du to arbejdsområder (høj og lav). Er den i ESP har du 10 fremadgående gear som du selv kan skifte manuelt (se længere nede) (2012 model)

Honda 500FPA Rubicon

Billede 4: Rubicon er kendetegnet ved bundsolid opbygning overalt (2012 model)

Honda Rubicon

Billede 5: Honda Rubicon (2012 model)

Honda Rubicon ATV

Billede 6: Det virker trivielt, men her er en lille detalje der kan spare dig for mange penge. Kører du på en uheldig gren i skoven som går ind i forskærmen (eller bagskærmen) så vil de små plasticplugs blot udløse. De koster 10 kroner hvis du ikke kan finde dem igen. Hvis du er uheldig at rulle rundt vil den yderste del af skærmen som er sort og bøjelig også give sig flexibelt hvorved du undgår beskadigelse af den store røde skærm. Har din ATV ikke plasticplugs og sorte flexible skærme kan det koste 15-1800 kroner at skifte en for eller bagskærm. (2012 model)

Gearskifte på en Honda Rubicon

Billede 7: Den store gearvælger til venstre for rattet vælger Neutral, Drive eller Low. Du kan også sætte i bakgear i en lige linie. Det er en stor fordel hvis du f.ex. kører sneplov og har mange retningsskift. Der er kun en lås på siden af håndtaget der skal udløses. Det gør det lettere end andre ATV at skifte mellem frem og tilbage. (2012 model)

Honda Rubicon

Billede 8: Det digitale display er stort og let læseligt. På 2012 modellen ses øverst til højre indikator for Powersteering. Display minder dig også om hvornår du skal skifte olie, så du er fri for selv at skrive det ned. Kommer der nogensinde en fejl på ATVen vil den også kunne aflæses på display. Det kan hjælpe med fjerndiagnosticering af ATVen da det ikke er nødvendigt at sende den på værksted. (2012 model)

Honda Rubicon

Billede 9: Bevis: Her er ATV verdenens stærkste bagtøj. Alt er totalt indkapslet. Der er ingen åben roterende bagaksel eller åben roterende kardan. Bemærk hvorledes kardan’en trækker direkte ud fra motoren i en lige linie. Andre ATV har motoren på tværs hvorefter trækket ud af siden på motoren skal dreje 90 grader. Det stjæler effekt og kræver vedligehold. Ligeledes er her den eneste Honda ATV hvor der er to støddæmpere. Nyt i 2012 er at de begge kan justeres. Der er ingen smørenipler nogen steder, heller ikke på kardantrækket.

På en ATV med fast bagaksel har du ingen kardan og knokle med gummimanchetter der kan ødelægges og slides op. Kører du med trailer som lægger vægt på ATVen vil en ATV med fast bagaksel ikke synke sammen og miste frihøjde. Det vil en ATV med uafhængig ophæng (IRS). Derfor skal en arbejdsATV altid have fast bagaksel. (2012 model)

DSC_0087_edited-1- 500FA 870 x 600

Billede 10: De nye støddæmpere foran kan justeres fra model 2012.

Honda Rubicon

Billede 11: Udstødnigen på en Honda er selvfølgelig galvaniseret. Samtidig har en Rubicon den dybeste og blødeste “Honda lyd” af alle Hondas modeller. (2012 model)

DSC_0092_edited-1- 500FA 870 x 600

Billede 12: Rubicon har gammeldags tromlebremser. De er mere robuste end hydrauliske skivebremser og koster ikke noget i vedligehold (bortset fra nye bakker hvert 5-8 år) (2012 model)

Billede 13: Check af olie og påfyldning af olie er let at gå til. (2012 model)

Billede 14: På stikket her kan man tilkoble en ekstern diagnose PDA hvis der er problemer med ATVen som ikke umiddelbart kan løses udfra fejlkoderne i display på ATVen. Rødkilde ATV er de eneste i Danmark som er koblet til Honda Europas online reservedels og reparations system.

Honda Rubicon

Billede 15: Luftfilteret er let at servicere lige under sædet i den sorte boks. Rubicon har desuden snorkelindtag (det sorte rør øverst) så du kan køre ATVen i vand helt op til sædet. Alle elektriske forbindelser er dobbelt forseglede som standard.

Billede 16: Billedet viser let adgang til batteri og sikringsbeholder på Rubicon. Til venstre er påfyldning af kølervæske i ekspansionsbeholder

Rubicon

Billede 17: Honda Rubicon monteret med oversize ITP dæk og fælge (2006 model)

P1000789- 500FA 870 x 600

Billede 18: Honda Rubicon har lavere massemidpunkt end næsten alle andre ATV. Det skyldes at motoren er af en lavere OHV type (andre fabrikanter genbruger typisk en OHC motor fra deres motorcykelprogram). Det giver lavere sædehøjde. Den eksterne motorolietankhjælper også til at sænke tyngdepunktet. Lavere massemidpunkt giver bedre køreegenskaber og mere sikker kørsel. (2006 model)

Billede 19: Rubicon klar til arbejdet. Monteret med 14” ITP SS108 fælge og Terracross dæk, C-Dax Sprøjte og frontkurv (2010 model)

Honda Rubicon

Billede 20: Rubicon med og uden ITP fælge (2010 model)

P1010666- 500FPA 870 x 600

Billede 21: Honda Rubicon - Verdens bedste ATV til hårdt arbejde. (2011 model)