680 Rincon test
Klik her for at komme til startsiden for Rødkilde ATV



 
Hondas '06 Honda TRX680 Rincon -- Arbejds ATVen der også kan bruges til Sport!

af Lance Schwartz, www.atvscene.com Fotos af Kevin Wing
[Nedestående artikel er fra det Amerikanske ATV Magasin ATVScene. Artiklen er oversat af Rødkilde ATV og gengivet med tilladelse fra atvscene.com]

Honda har taget udfordringen op og lavet et “home-run” med den nye 2006 Rincon.

Hvis du ikke allerede vidste det, så er Honda Rincon mere end en ATV kun til arbejde. Faktisk blev Honda 2003 Rincon både nummer 1 og nummer 3 i Baja 100 løbet i 2002 da Rincon oprindelig blev introduceret. Honda har altid ment at større ikke nødvendigvis er bedre. Pga. denne konservative filosofi var vi på forhånd lidt tvivlsomme om hvor store forandringer og forbedringer der egentlig ville være på TRX 680 Rincon.

Men under testen har vi fundet ud af, at denne bundsolide maskine er designet fra grunden til at give både den inspirerende kørselsglæde man får fra en Sports ATV og samtidig have evnen til at fungere som en solid Arbejds ATV. TRX 680 viser sig i løbet af vores test at være langt bedre til både Sport og Arbejde end dens forgængere.

En helt ny og kraftigere motor.

Den nye 675cc motor med direkte indsprøjtning er lidt af et kraftværk. Honda havde et godt udgangspunkt at begynde med da de re-designede Rincons motor. Det er nu en vandkølet, 4-takts OHV-motor med en cylinder og direkte indsprøjtning. Motoren er monteret på langs i stellet hvilket muliggør direkte træk på både forreste og bageste kardan. Denne unikke placering af motoren, som er et Honda patent, betyder at den store Rincon motor mere effektivt kan få transporteret effekten ud på alle 4 hjul. Rincon anvender en “tør-sump” motor som medfører at motoren er lavere hvilket giver et lavere masse midpunkt. En forøgelse af volumen i cylinderen er på 25cc, et nyt luftfilter der kan genbruges, direkte indsprøjtning og en ny udstødning har til sammen givet den ny Rincon 7% flere heste og 8% mere drejningsmoment. Alt sammen uden at støjen er øget.

Direkte Indsprøjtning

Honda TRX 680FA Rincon - NB leveres kun i rød i DanmarkDirekte indsprøjtning på Rincon betyder at den nu har fået den nødvendige “saft og kraft” så den stadig kan være konkurrencedygtig i det voksende Arbejds ATV segment.

Honda er ikke den første producent der bruger direkte indsprøjtning på deres ATV. Honda mener at det er bedre at designe det bedste system i stedet for at komme først på markedet. De fleste direkte indprøjtnings systemer har typisk en stor indsprøjtningsdyse. Honda bruger i stedet deres eget princip og har konstureret en “PGM-FI 12 huls dyse”. Denne 12 huls dyse fordeler brændstoffet mere effektivt

Desuden har Honda monteret brændstofpumpen i aluminium foran motoren imellem de to forreste støddæmpertårne. Ifølge Honda placerer konkurrerende mærker brændstofpumpen i brændstoftanken. Det betyder en mindre brændstofkapacitet og gør det sværere at servicere brændstofpumpen. I bunden af brændstofpumpen er indbygget et dræn som gør det let at få urenheder ud af pumpen. Og nu er det slut med at trække i chokeren for at få ATVen startet. PGM-FI systemet overvåger hele tiden chokeren og laver hele tiden alle nødvendige justeringer for at kompensere for motortemperatur, højde over havet og atmosfæriske forhold.

Transmission
 

Honda anvender den eneste “bil lignende” transmission i ATV- verdenen. Imens konkurrende mærker anvender kæder og remme til at drive deres automat transmissioner, bruger Honda en moment converter og oliefyldt transmission af samme type som anvendes til biler. Rincon har haft stor succes med denne avancerede transmission hidtil. Der har dog været enkelte kritikpunkter som Honda har taget til efterretning ved opbygningen af den nye 2006 Rincon. Den mest mærkbare forbedring er en mere aggressiv motorbremsning til transmissionen. Når du slipper gassen på den ny Rincon mens det går ned ad bakke, eller blot på flad mark kan du nu tydeligt mærke motorbremsen aktiveres. Det er ikke alt for voldsomt, men bestemt mere udstrykt end i den tidligere Rincon 680 hvilket er en stor fordel. En anden forbedring af transmissionen er den måde olien nu flyder igennem moment converteren. Du kan nu tydeligt mærke en mere præcis og blød skift af gearene. Gearkassen er endvidere forstærket, så den kan holde til den kraftigere motor.


Bremser
 

Med den store 680cc motor monteret på langs har Rincon et meget lavt tyngdepunkt så den let og sikkert kan tage kurver som denne!

Tidligere modeller af Rincon havde en bremseskive forbundet til den bageste kardan og forseglede tromlebremser foran. Dette år kan vi dog meddele at Honda ingeniørerne nu også anvender skivebremser foran på den nye Rincon. De fleste ATV producenter bruger motorcykel calibre på deres ATVer. Men da Honda bygger både biler, motorcykler og ATVer har de brugt teknologien fra bil industrien til at bygge et bremsesystem som ingen anden ATV fabrikant har. Der er små skrabere indbygget i caliberen som skraber mudder, sne og is væk fra skiverne. Dette gør at bremserne virker mere effektivt under ekstreme forhold og forlænger bremseklodsernes levetid. Rincon 680 har også bremseklodser som er ca 1.5x tykkere end normalt, ligesom der er indbygget små “squealers” som larmer når det er tid til at få nye bremsekloder på. Hele bremsesystemet er desuden fuldstændig forseglet lige som et bremsesystem på biler. En anden stor fordel på den nye Rincon er at den kan starte i gear. Det er en feature der er specielt efterspurgt af racere. Hvis du vil starte maskinen i gear, skal du blot trykke forbremsen ind og trykke på startknappen med tommelfingeren. Slut med at sætte ATVen i frigear, starte, sætte i gear og derefter. Tak Honda!

Affjedring

Honda TRX 680FA - NB leveres kun i rød i Danmark
 Ny designede støddæmpere bag til betyder at Rincon nu er endnu bedre til at absorbere landinger efter hop.

En blød og behagelig affjedring har altid været et varemærke for Honda Rincon. Hvis du tager en tid på Rincon 680 vil du hurtigt opdage at Honda ikke har hvilet på laurbærrene. Nye Dunlop dæk giver blød og behagelig komfort men er samtidig i stand til at holde til hvad en aggresiv kører forventer. Det nye mønster giver også et rigtig godt vejgreb og har lavere støjniveau. De bageste støddæmpere er blevet justeret og ændret så de performer endnu bedre. TRX 680 fortsætter også Hondas tradition med udbredt brug af aluminium i de bageste triangler. Det er en letvægts løsning der holder i længden. En ting som yderligere adskiller Honda fra konkurrenterne i affjedringen er længden på A-armene. Jo længere A-arme, jo mere fordelagtig er vinklen de kan “arbejde med” når der køres over forhindringer. Ligeledes gør de lange A-arme at støddæmperne kan monteres mere i en vinkel i stedet for lodret. Det betyder igen at man kan bruge længere støddæmpere som kan indeholde mere olie. Mere olie i støddæmperne betyder at olien har en større kapacitet til at holde sig køling og fungere perfekt, selv under ekstreme belastninger. Rincon 680 er bestemt en perfekt balance mellem gode køreegenskaber og komfort. Det er svært at tro at du kører på en 270kg maskinen når det går afsted i fuld fart på snoede veje i skoven.

Camouflage Plastic

Honda har som bekendt ry for en meget konservativ design og ingeniør filosofi. Tingene skal virke perfekt. Andre ATV producenter har produceret camouflage plastic i mange år, men 2006 er det første år man også kan få en Honda i camouflage (NB: camouflage markedsføres ikke i Danmark). Den væsentligste grund for Honda til at vente er at Honda bruger polyethylene plastic på deres ATV i stedet for polypropylene som praktisk taget alle konkurrenter anvender. Polyehtylene er langt mere stødfast og er stadig fleksibelt og holdbart selv i koldt vejr. Alle der har set en 25-30 år grammel Honda 250R der stadig har den originale plastic ved hvor holdbar Honda Plastic virkelig er.

 
 
Rincon: En kort køretur, så ved du hvorfor at køreegenskaberne på denne ATV er nærmest legendariske

Rincon 680 kaldes af Honda for ATV’ernes SUV (Sport Utility Vehicle). Tag en tur på den og du finder hurtigt ud af at der er meget fokus på Sports delen. Hvis du skal trække kæmpe trailere op af stejle bakker i lang tid med din nye ATV er Rincon nok ikke det mest oplagte valg. Det skyldes at den ikke har nogen “low range” som på mange øvrige Arbejds ATV. Men hvis du skal bruge den til almindelige træk jobs, pløjning eller ture for fuld knald gennem skoven så tag et grundigt kig på Rincon. Du får svært ved at finde en bedre maskine med mere køreglæde en 2006 Rincon.

Praktisk afprøvning
 
Er du i tvivl, så tryk den i bund. Bare rolig, Hondas imponerende affjedring sørger for at du lander sikkert igen.

Lad mig gå lige til sagen. Honda Rincon 680 er et HIT!. Da jeg drejede nøglen og trykkede på start knappen, gik motoren i gang øjeblikkeligt og op i en hurtig tomgang. Det var ca 0 grader Celsius og ATVerne havde stået udenfor hele natten. Efter ca 30 sekunder regulerede den elektroniske styring omdrejningerne ned og ATVen stod der og brummede. Den dybe, rumlende lyd var temmelig inspirerende, for at sige det mildt. Der er en lille smule rystelser i styret i tomgang, hvilket sikkert skyldes enkelte store cylinder på 680cc 4-5 cm under dig. Så snart man begynder at give gas, forsvinder vibrationerne dog.

Honda havde inviteret næsten 30 journalister fra USA og Canada til at prøve den nye Rincon i et område som man kunder finder i Canada. Vi var samlet i St-Alexis-des-Monts, Québec, Canada på luxus hotellet Sacacomie, som ligger op til Mastigouche Wildlife Reserve og Lake Sacacomie. Helt ærligt, så testede vi Rincon i et område som jeg vil karakterisere som ATV Paradis! Pas på, du får nok lyst til en ATV ferie her når du læser det følgende..

En af de første ting du lægger mærke til at transmissionen på Honda Rincon. Det er ikke den sædvanlige automattransmission med kæder og remme som man ser på øvrige fabrikater. Lige til venstre for styret sidder en omskifter til Frem og Tilbage som er lige så simpel som det lyder. Smæk den fremad, og du kører fremad. Smæk den bagud,- og du kører baglæns. Den er virkelig let af styre og super hurtig at skifte hvis du skal manøvre på begrænset plads. Jeg kan også virkelig lide muligheden for at skifte mellem “Auto” og “ESP” lige når jeg havde lyst. “Auto” indstillingen på transmissionen var god når jeg gerne ville have Rincon til at lave alt arbejdet mens jeg kørte. Men hvis jeg gerne ville holde Rincon i et specielt gear mens jeg kørte over forhindringer, eller kørte op af en stejl skråning kunne jeg sætte den i ESP og køre omdrejningerne helt op indtil begrænsningen slog til.

Mere power og 100% køreglæde gør Rincon 680 til en seriøs konkurrent blandt de store ATV
 

Det bedste ved den nye Rincon 680 er hvor godt den kører. Jeg har kørt og racet mange af de tidligere og nuværende Arbejds ATV på markedet. 2006 Honda Rincon TRX 680 er uden tvivl den bedst kørerende og mindst trættende 4x4 ATV på markedet. Mens jeg talte med andre journalister til introduktionen af Rincon 680 blev jeg ved med at lave sammenligninger med TRX 450ER Sport og ikke andre Arbejds ATV. For at være ærlig, så er det ikke nogen overdrivelse. Det er virkelig svært at tro at man kører rundt på en 270 kg Arbejds ATV.

Maskinen kører ligesom på skinner. Den kan skride ud i svingene, køre hurtigt i kurver og manøvrere teknisk svært terræn som ingen anden 4x4 ATV på markedet lige nu!. På et tidspunkt kom jeg til et område med sand banker som jeg ikke havde set. Vi kørte tæt på top hastighed ca 100 km/timen ned af en øde, sanddækket landingsbane. Da jeg opdagede sandbankerne alt for sent flyttede jeg vægten til det bageste af maskinen og holdt gassen i bund. Jeg var forberedt på at køre over sandbankerne og lave et kæmpe flot styrt, men til min store overraskelse absorberede Rincon’en hvert eneste bump og opførste sig om den blot svævede hen over forhindringerne. Jeg tror at det var på dette tidspunkt at jeg forelskede mig i denne ATV. Det har en ufattelig balance og kontrol, så lige meget hvor hurtigt jeg kørte føltes det sikkert og med styr på tingene. Den gjorde hvad jeg bad den om, kørte i den retning som jeg pegede den uden nogen som helst ubehagelige overraskelser. Når alt det er sagt, så må det være en af de sikreste ATV nogensinde produceret.


Ældre Rincons havde tidligere et ry at de ikke havde nok power. De havde rigtig gode køreegenskaber, men der var ikke nok power i dem. Vi ved at du forventer at høre sandheden af os. Er Rincon 680 anderledes? Svaret er “Helt sikkert”! Det tog mig ca 5 sekunder at finde ud af at det her var ikke sidste års Rincon. Der var klart mere power i den her maskine, lige fra tomgang og helt op til jeg ramte omdrejningsbegrænseren. Jeg har tit haft folk i internet forums som spurgte mig, “Kan jeg køre på baghjulene med den her ATV?”. Dem jeg var sammen med kan attestere at jeg kørte over 100m på baghjulene på den tidligere nævnte landingsbane.

Fordi du kan køre ATVen i et bestemt gear, kan du køre den nøjagtig som du ville med en Sports ATV. Jeg tror at jeg hellere ville have en 4 trins gearkasse i stedet for en 3-trins. Men på den anden side kan jeg ikke rigtig se nogen problemer med den 3 trins Honda transmission. I princippet burde det ikke være nok trin til at køre ATVen i alt slags terræn og ved hastigheder fra 0-100 km/t. Men på en eller anden måde har Honda fået det til at virke. Du kunne sikkert køre denne ATV hele dagen kun i 2. gear og være fuldstændig tilfreds.

  
Skærm design på Rincon laver et fantastisk stykke arbejde når det drejeri om at beskytte mod stænk og skidt fra vejen. Vi kørte hårdt på en hel dag, og kom stadig hjem rene og tørre.

[Afsnit om GPS udeladt - produceres ikke til Europa]

Betyder størrelse egentlig noget?

Rincon er en ulv i fåreklæder. Den føles kompakt og sporty for en 270 kg Arbejds ATV.
 

OK, det her er nok ikke så svært. Det er ret let at se hvad vi synes om den nye 2006 Honda TRX 680 Rincon. Denne maskine er fænomenal! Det siges jo ofte i dag, at jo større,- jo bedre. Marketing fortæller os, at størrelsen betyder noget. Og det gør det da også i mange tilfælde. I segmentet for de store Arbejds ATV er jeg dog ikke sikker på at stort nødvendigvis er bedre. Rincon er ikke den kraftigste maskine, det er heller ikke den der kan trække mest, den har heller ikke den største frihøjde eller den største motor.

Men,- den har noget som adskiller den fra resten af flokken. Der er intet der er forkert ved den. Den er kompakt og livlig, føles lille i forhold til nogle af de helt store konkurrenter, har ingen mærkelige eller overraskende køreegenskaber og er forbedret på så mange områder i 2006 at den føles som en helt ny maskine.

Ligeledes har Rincon en balance, køreglæde og køregenskaber som ingen anden og den kommer med Hondas indbyggede ry for driftsikkerhed og høj gensalgsværdi. Hvis du skal ud og købe en Sporty, pålidelig, sjov 4x4 så tag Rincon 680 ud på en prøvetur.

 

Honda har taget udfordringen op og lavet et “home-run” med denne ATV!

Læs mere om Honda TRX 680 Rincon her

[Ovenstående artikel er oprindelig publiceret i det amerikanske magazin ATVScene.com. Artiklen er oversat af Rødkilde ATV, den originale artikel kan læses på www.atvscene.com. Oversættelsen er tilpasset danske forhold. På ovenstående billeder fremtræder TRX 680 Rincon i camouflage som ikke markedsføres i Danmark. Artiklens indhold og billeder er Copyright atvscene.com og må ikke anvendes uden tilladelse fra Atvscene.com. Den danske oversættelse må ikke citeres eller linkes til uden skriftlig tilladelse fra Rødkilde ATV]