|
“Den bedst kørende 4x4 ATV på markedet lige nu” skriver det amerikanske blad ATVScene om den nye Honda TRX 680FA Rincon. Læs hele testen her
Man kan opsummere den nye 680 Rincons kvaliteter i to ord: 100% køreglæde. “Den kører som på skinner” skriver ATVScene bla.
Honda TRX 680 Rincon er en unik kombination af en Sports og Arbejds ATV. Den kan få arbejdet gjort,- men adskiller sig fra samtlige andre ATV på markedet ved at ingen gør det lige så sikkert, sporty og med så megen kontrol og køreglæde. 680 Rincon er en utrolig inspirerende maskine at køre.
De væsentligste forbedringer fra Honda TRX 650 Rincon er: Direkte indsprøjtning, større motor, endnu bedre affjedring, forbedret gearskift i koldt vejr, et bundtræk der tager fat! og en affjedring der er om muligt endnu mere komfortabel.
680FA Rincon har den mest avancerede automatiske transmission der nogen sinde er monteret på en ATV. Ingen brug af forældet remtrækteknologi, men i stedet en helt nyudviklet, patenteret transmission bygget på samme principper som automatiske transmissioner i biler. Det sikrer dig en mere effektiv og driftsikker overførsel af effekten. Og hvilken effekt. Den buldrende 680 cc motor er vandkølet og har et stort kæmpe drejningsmoment helt fra lave omdrejninger. TRX 680FA Rincon giver dig en utrolig accelleration helt fra start op til ca 100 km/timen og masser af køreglæde.
Som vanligt sker kraftoverførslen via Hondas vedligeholdelsesfri kardantræk og med Traxlock kan du skifte mellem 2 og 4-hjulstræk med et tryk på en knap under kørsel. Det er en stor fordel, hvis du pludselig kommer ud i vanskeligt terræn.Affjedringen på TRX 680 FA sætter nye standarder for hvor komfortabel en ATV kan være. Den uafhængige affjedring bag til med dobbelte tværsvingarme i aluminium er ganske enkelt den mest avancerede ATV affjedring på nogen ATV på markedet i dag. Den sikrer en præcis og sikker hjulføring i alt terræn og kører som en behagelig “svævepude” over ujævnheder i terrænet selv ved høje hastigheder. Det er ikke uden grund, at Honda 680FA Rincon kaldes ATVernes SUV.
Stadig i tvivl? - så læs en uafhængig af test af Honda TRX 680 FA Rincon eller se alle specifikationer på TRX 680 Rincon
Download pdf fil for at sammenligne alle Honda ATV
|