|
Kim Rasmussen klikker sprøjte, weed-wiper eller brakpudser på ATV’en i løbet af få minutter,
og det opmuntrer til at få arbejdet gjort
»Når man har en ATV,kommer man rundt og ser alle hjørner af marken. Det får man ikke gjort, hvis man skal gå. «Sådan siger frøavler Kim Rasmussen, Rødkilde Gods, der er blevet så glad for at bruge ATV’er i frømarkerne, at han også er blevet forhandler af de små firhjulede motorcykler og det udstyr, der hører til. På Rødkildes 230 hektar vokser blandt andet 80 hektar med engrapgræs, og det er netop en af de afgrøder, hvor ATV’en ofte kommer i brug. »Det smarteste er, at man er så hurtigt i gang og så hurtigt færdig, når man har en ATV,« siger han. Det kræver meget mere at skulle have sprøjten på traktoren og ud at køre en tur, og behovet i frømarkerne er så stort, at ATV’en nærmest kan kaldes frøavlerens bedste legekammerat.
Pletsprøjter
I engrapgræs bruger han meget at pletsprøjte. Han har en særlig sprøjte til ATV’en, som er monteret på to minutter, og så er det ellers bare at køre af sted. Sprøjten rummer 80 liter, og det er let at lave en blanding med eksempelvis 25 liter, hvilket gør det nemt at blande en passende portion ukrudtsmiddel til den aktuelle opgave. »Det er svært at blande 25 liter i en traktorsprøjte,« siger han.Omvendt er alternativet med rygsprøjten heller ikke sjovt på de store afstande. Med ATV’en kører han hurtigt marken igennem og styrer med den ene hånd, mens han sprøjter med den anden. Sprøjten er indrettet, så han kan køre den helt tom, hvilket også gør det lettere end traktorsprøjten. »Det er meget mere bøvlet at slippe af med resterne i traktorsprøjten,« siger han og glæder sig over, at jo færre rester der er, des mere miljørigtigt er det.
Sprøjter frem til høst
Ifølge Kim Rasmussen kan man om nødvendigt pletsprøjte gennem hele vækstsæsonen, altså helt frem til høst. Hans Conni engrapgræs er kort, så det udgør ikke umiddelbart et problem at køre i. Men det er også muligt at montere en dug under ATV’en, så græsset lettere glider ind under den uden at blive ødelagt. Det kan være aktuelt ved højere græstyper. Sprøjten er konstrueret, så den ligger lavt på ATV’en. »Det er vigtigt, så den kører stabilt, sikkert og ikke vælter. Så kan man komme hurtigere rundt,« siger han. Hvis større arealer skal sprøjtes, klikker Kim Rasmussen en sprøjtebom på. Det tager også kun et øjeblik. »Den bruger vi for eksempel, når vi skal sprøjte dele af forlandet mod fremmede grove græsser, der invaderer marken,« siger han. Sprøjtebommens dyser kan åbnes og lukkes enkeltvist, og for enden er der en sidedyse, der kan sprøjte med en 45 grader vinkel ind i rabatten. Den funktion kan man for eksempel bruge, hvis der er græsser, man ikke ønsker spreder sig fra rabatten og ud i marken. »Hvis man bruger sidedysen, skal man passe på vinddrift,« understreger han.
Smart weed-wiper
Til ATV’en hører også en weed-wiper, som Kim Rasmussen bruger i stor udstrækning. Den er forsynet med flere mindre svampe, der sidder på skrå i modsætning til de almindelige, der har én lang svamp på tværs. Det gør den mere effektiv. »Det betyder, at vi kan nøjes med at køre hen over ukrudtet én vej - ikke begge veje, som man gør med de store traktortrukne, « siger han. Arbejdsbredden er kun 2,5 meter, altså noget mindre end de weed-wipere, frøfirmaerne udlåner. Til gengæld kan man køre 10 til 12 km i timen eller tre gange så hurtigt som med de store, og når man så endda kun skal køre én gang over arealet, tager det ikke meget ekstra tid. Hvis man endelig vil have det hurtigt overstået, kan man købe ekstra moduler à 2,5 meter og gøre den bredere - de koster 16.000 kr. pr.stk.
Timing vigtigt
Weed-wiperen er konstrueret, så Roundup’en, der skal mætte svampene, pumpes ud under tryk. På den måde bliver de mættet med det samme, så man ikke skal vente på, at den er klar, og man kan regulere, hvor meget Roundup der skal tilføres. »Der skal lige komme et dryp fra svampene en gang imellem, så kører den, som den skal,« siger Kim Rasmussen. Han synes i øvrigt, at der er mange andre fordeleved at weed-wipe med en ATV. Dels behøver man ikke følge sprøjtesporene, men man kan zigzagge gennem marken. I og med, at man kan ‘køre efter ukrudtet’, kan man behandle mange flere hektar i timen, selv med en smal weed-wiper. »Vi behandler jo sjældent mere end 10 til 50 procent af marken,« siger han. Han føler også, at han har bedre føling med højden på afgrøden, når han sidder på ATV’en, end når han sidder i traktorens førerhus. Dermed kan han weed-wipe, selv om forskellen på afgrødens højde og ukrudtets højde ikke er så stor. Han kan også bedre følge med i, når engrapgræsset er højere i lavningerne, så bommen kan hæves i tide. Det bedste er næsten, føler han, at han ikke skal stå i kø hos DLF for at låne deres weed-wiper. Tidspunktet er meget vigtigt. »De fleste skal bruge den første uge i juni, og ugen efter kan det være for sent,« siger han.
Fleksibel brakpudser
Kim Rasmussen har også en brakpudser til at spænde efter ATV’en. Det gør det nemt at slå rabatterne, så ukrudtsgræsserne ikke får chancen for at sætte frø, der blæser ind i marken. Desuden kan den, på grund af ATV’ens vægt på 200 til 270 kg, køre i våde enge, hvor en traktor ville køre fast, og den kan bruges til brakslåning af vildtspor. Han bruger brakpudseren både til rabatter, der ligger op til marken, og til at slå forageren, hvis der er eksempelvis gold eller blød hejre. Sidemonterer man brakpudseren, kan man også slå græs under hegn. Kim Rasmussen synes, at fordelen ligger i, at den er mere fleksibel end en traktortrukken brakpudser. »Så får man lyst til lige at bruge en halv time på at køre ud og slå rabatter for at få lidt frisk luft efter en dag på kontoret. Man ville jo ikke gide at stå og fedte med en kraftoverføring og en stor tung traktor for et job, der tager 20 minutter,« siger han. Brakpudseren til ATV’en koster 32.000 kr. De fleste vil dog stadig have brug for en afpudser til traktoren, erkender Kim Rasmussen, der alligevel ikke synes, det er dyrt at have to sæt af det hele.
»Alternativet er, at man ikke får tingene gjort,« siger han.
|
