|
|
Brugt Honda TRX 250 Recon - Fra Anker Weber - Sønderjylland
|
|
HONDA 250-eren som jeg købte i sensommeren er uden sammenligning den bedste "småmaskineinvestering"jeg nogensinde har lavet.
Jeg har altid haft en filosofi om at en god brugt maskine af anerkendt fabrikat er bedre end en ny af ukendt mærke. Jeg havde på fornemmelsen at vi igen i år ville få snegleproblemer i marken - den våde sommer i mente - men at problemet ville få sådan et omfang havde ingen vel forestillet sig.
For at være på forkant købte jeg derfor en brugt Honda 250 med "Slug Master" sneglespreder inkl. "Quicksmart" adapter system. (hurtigkoplingssystem), idet jeg har planer om bruge ATV-en til små sprøjetopgaver omkring bygningerne osv. Her ville en C-DAX Sprayrider 83 sprøjte være ideel -så jeg må nok til Fyn endnu engang !!!.
Der har ikke været problemer med maskinen overhovedet, så de få timer den havde kørt da jeg købte den har været dyre. 7 -10000 kr sparet i forhold til en ny er nok til en ny fladskærm hvor man kan nyde billedet af den gamle generation der ikke kan modstå fristelsen for en tur i ny og næ.
Hvem siger at man ikke kan have det sjovt som 81 årig. Se vedlagte billede [af Anker Webers 81 årige Mor] mvh. Anker Weber
|
|
Brugt Honda TRX 350TE Rancher (2x4) og Kunz Rough Cut - Fra Claus Persson - Sjælland
|
|
Jeg købte Hondaen brugt, fordi jeg ønskede en kvalitets ATV til en pris der var til at komme i nærheden af.
Jeg er ikke nogen hjemmemekaniker og jeg bruger min ATV mange gange om ugen, så driftsikkerhed er et must. Vi har ikke haft nogen som helst problemer med vore Honda så langt.
Formålene med at købe og eje en Honda Rancher er mange hos os. Vi havde lige købt et landsted med 3½ hektar jord til og vi har samtidig 7 Siberian Huskies (slædehunde) i dag. Altså bliver Hondaen brugt til både at flytte en masse haveaffald, grus, jord, byggeaffald og så også til at træne vores slædehunde med. Jo, den kommer rundt den ATV.
Vi har også investeret i en Kunz Rough cut som trækkes af vores Honda, hvilket på ingen måde er et problem. At slå vores brakmarker, græsrabatter og området omkring vores lille sø er simpelthen en leg. Træning af vores slædehunde er en vigtig del af vores hverdag. Sæsonen for træning kører fra september til april, så det er vigtigt at ATV'en starter hver gang, også om vinteren.
Med en egenvægt på over 200 kg, er vores Honda et perfekt træningsredskab. Med 7 slædehunde spændt foran er det immervæk nogle kræfter der skal kontrolleres. Med Hondaen har vi mulighed for at låse bremsen og stå af, for at gå frem til hundene og kontrollere at alle har det fint, klappe og rose dem. Skulle der komme noget interessant forbi vores træningsspor, eksempelvis en Fasan familie, så kan vi nå at springe på ATV'en og stoppe hundene inden de løber alt for langt væk. Noget som er umuligt med andre træningsvogne . Vi kan kun sige, at uden vores Honda Rancher havde de 31 m2 grus, perlesten og jord som skulle til etableringen af bl.a hundeområde ikke været flyttet, havegræsslåmaskinen havde været på kirkegården (og os ligeså) og vores slædehunde havde kedet sig. Hver gang vi starter Hondaen hyler hundene i kor. Og for os er det et inferno af sød musik. Jeg har vedlagt lidt billeder, heriblandt billeder af træning med Honda ATV og træning af 6 hunde på normal træningsvogn. Så kan man sammenligne lidt og tænke over hvad der er sikrest. På vores hjemmeside www.husky-horizon.com under siden Sporten, findes en lille film med træning af hunde foran en Honda ATV. Ikke vores, men dog en Honda. Bedste hilsner Claus Persson
|
|
Brugt Honda TRX 500FE Foreman og Kunz Brakpudser - Fra Sten Laursen - Midtjylland
|
|
Den blev købt i fællesskab med min nabo, da vi tilsammen har et halvt hundrede tdl. skov og naturgrund i det naturskønne og meget bakkede Midtjyske Søhøjland. Jeg var ikke helt sikker på om vi kunne finde det forsvarligt at investere 100 000 kr. (ATV og brakpudser), men vi vovede det.
I dag er det så sådan at den er startet næsten dagligt og min gamle Ford 3000 ikke har været i gang i flere måneder.
ATVén klipper marker, veje og stier, rydder krat og vækster til udvidelse af folde i områder der ikke har været vedligeholdt i årevis. Vi kører brænde, hegnspæl, kvas og alverdens ting på en gl. trailer. Den næste investering er nok en bedre vogn som ikke er så bred, så den bedre går imellem træerne i skoven. At hente jollen hjem fra søen er det rene luksus, at flytte en trailer rundt på grunden eller hente byggematerialer eller haveudstyr har fået ny dimension, så alt i alt har det været en kæmpesucces. Mange hilsener med ønsket om en god Jul, Steen Laursen.
|
|
Brugt Honda 250 Recon - Thorkild Nielsen - Fyn
|
|
Hej Rødkilde ATV Grunden til at vi valgte en Honda ATV, var at vi ville have en god og robust maskine. Den har i hvert fald ikke skuffet os.
Vi har hørt vi skal holde os langt væk fra alle de kinesiske modeller. Vi bruger den gerne i det daglige brug. Bl. a. bruger vi den til at samle sten med ude på marken. Jeg bruger den nede i engen, hvor det er umuligt at køre med en traktor. Vi sprøjter mod bjørneklo. Vi kører også korn ud til fasanerne her om vinteren. Steder hvor vi ikke kan komme med hverken bil eller traktor.
Vi har slet ikke haft nogen problemer med ATVen så længe vi har haft den. Modellen er en Honda Recon 250 cc. Den udfylder vores behov rent kraftmæssigt.
Kvaliteten er bare i top! Minimal vedligeholdelse. Grunden til at jeg valgte at købe en brugt, var at den jo ikke var brugt ret meget, så derfor regnede jeg at den var lige så god som ny.
God Jul og godt nytår! Hilsen Thorkild Nielsen og drengene
|
|
Dan Gørtz - Fyn. Honda TRX 500FA Rubicon
|
|
Hej Kim
Jeg købte en Honda 500 ccm. Jeg bruger den til at slå græs med – trække den store brakslåmaskine på 300 kg – som Hondaen klarer uden problemer med sit velfungerende automatgear. Endvidere til udspredning af gødning + sprøjtning af min plantage med sødkirsebær.
Jeg har flere gange studset mine græsfolde i løbet af sommeren og glæder mig til slåning langs nygravet sø på ca. 1.500 kvm. Jeg er yderst tilfreds med min brugte atv`er, men kunne på serviceområdet måske godt tænke mig et værksted tættere på end Stenstrup. (dette må Rødkilde arbejde med på sigt)
Den er meget let at rengøre både i det ”skjulte” + i det synlige skjold.
Jeg købte en brugt Honda frem for en ny ”kineser” grundet min tillid til den kvalitet og det gode brand, som Honda er kendt for. Og her er jeg ikke blevet skuffet. Dernæst er jeg ikke udpræget den praktiske type – og er bedst på brugerniveau og til max. At skifte lidt olie…
Ved næste skift vil jeg helt sikkert foretrække en Honda – ny eller brugt
Mvh
Dan Gørtz
|
|
Brugt Honda TRX 680FA Rincon - Fra Rene Larsen - Lolland-Falster
|
|
I august måned købte jeg 1 år gammel Rincon 680 der havde kørt 390 timer.
Jeg bruger den kun til sjov i atv klubben, og der må jeg sige at den udfører sin opgave til UG.
Til trods for at den kun har 675cc. kan den snildt hamle op med andre 800cc. atv´er.
I det ca. halve år jeg har haft den har jeg kun skiftet et brændt tændrør (jeg var 500 km.hjemmefra og havde ikke et med).
Den eneste grund til at jeg ville vælge andet end Honda, skulle være hvis jeg ønskede at indregistrere min atv som bil, men til det formål jeg har atv bliver det en Honda igen, den dag den bliver udskiftet. Mvh. René Larsen
|
|
Brugt Honda TRX 250TE Recon (m. el-gear) - Fra Hans Jensen - Midtjylland
|
|
Jeg havde i efteråret 2007 besluttet mig for at investere i en ATV
Inden jeg kom så langt havde jeg undersøgt markedet hos landets forhandlere af ATV’er samt Internettet for at få bestemt hvilken type ATV der passede til mine behov;
Skulle det være en ny eller en brugt?
Skulle det være en kineser eller en ATV af et anerkendt mærke?
Derudover havde jeg krav om, at det skulle være en maskine der havde et lavt vedligeholdelses behov, da jeg ikke har tålmodighed og evner til at skulle skrue og justere på ATV’en hver gang den skal startes.
Min situation var at jeg havde behov for en maskine der kunne anvendes til indkørsel afbrænde fra mark samt forfaldende kørsel med vogn, tromle og løvsamler i haven samt lidt ræs på marken. Det er endvidere lettere og ikke mindst sjovere at starte en ATV end en gammel traktor.
Efter længere tids overvejelse omkring hvilken type ATV jeg skulle købe besluttede jeg mig for at investerer i en brugt Honda ATV (TRX 250 TE Recon) fra Rødkilde ATV. Den model blev valgt fordi den havde en størrelse der passede til mit behov bla. kørsel med mindre vogn samt har et lavt vedligeholdelses behov.
Det afgørende for min beslutning for at købe min ATV hos Rødkilde var en seriøs indstilling baseret på troværdig information omkring deres produkter, konkurrence dygtige priser på brugte Honda ATV’er samt en rigtig god hjemmeside der giver svar på de fleste spørgsmål man som uerfaren køber af en ATV måtte have.
Årsagen til at jeg valgte at købe en brugt ”mærkevare” ATV var at jeg på markedet ikke kunne finde en ny mærkevare ATV er passede til det beløb jeg ville investere i en ATV. De kineser ATV’er der findes på brugtmarkedet er efter min opfattelse enten for dyre eller også er de ”mørbanket”.
At jeg ikke købte en ny kineser maskine skyldes at jeg som tidligere nævnt vægter et lavt vedligeholdelses behov meget højt
I den tid jeg har haft ATV’en har den været brugt til indkørsel samt udlægning af træflis i haven (se vedlagte billeder).
Mvh Hans Jensen
|
|
Brugt Honda TRX 250TE Recon m. elgear - Slugmaster spreder - Jan Petersen - Sønderjylland
|
|
Hej Kim
Jeg købte en brugt Honda 250 med el-gear, som jeg bruger til at sprede sneglegift med.
Atveren bliver også meget brugt til at plet sprøjte med da den er noget mere handy end en traktor.
Den gør helt klart hverdagen lettere, da den bruges dagligt til at transportere alt muligt.(den aflaster rendegraveren meget)
Maskinen kører rigtigt godt uden problemer. El-gearet virker bare perfekt
.
Vedligeholdelsen af maskinen er bare for ledt, da der faktisk kun skal skiftes olie og smøres kabler.Så det er til at komme over.
Jeg valgte at købe en brugt atv da jeg syntes at prisen passede,maskinen var næsten som ny.
Der er slet ingen tvivl om at jeg køber en honda igen da jeg synes at kvalitet er meget god. Hilsen
Jan K. Petersen
|
|
Brugt Honda TRX 420FE Rancher m. elgear - Henning Knudsen - Sjælland
|
|
Hej Kim. Jeg købte i begyndelsen af november en Honda Rancher TRX420FE af Rødkilde. Jeg har en lille plantage med juletræer og pil og havde til nu klaret mig med en "Ferrari fræser", som jeg også brugte som 2 hjulet traktor foran en vogn. Det gik meget fint i tørre perioder, men når jeg kørte med den i marken foran en vogn i våde perioder og der var noget læs på, så kørte jeg ofte fast. Den var også svær at køre, min kone kunne ikke bruge den. Jeg havde længe set mig om efter en anden løsning. Problemet er at plantagen kun har smalle veje, og man kan ikke køre med traktor i området uden at beskadige træerne. Da jeg anlagde plantagen var jeg uden større erfaring og mere interesseret i juletræer end veje. Det bliver lidt anderledes efter denne høst . Jeg orienterede mig på nettet og fandt Jeres fine hjemmeside. Jeg fandt ud af at en lille ATV måske var løsningen Jeg var heldig at finde en næsten ny Honda Rancher TRX420 FE hos Jer til en fornuftig pris, da det at dyrke juletræer og pil på mit niveau ikke gør en rig. Jeg stod for første gang for at skulle levere ca 1000 juletræer til en kunde, så da jeg ikke ønskede at hugge spor i plantagen til større maskiner kom ATV-en, som min kone straks kaldte "Lille Bjørn" ind meget handy. Vi byggede den gamle "Ferrari vogn" om til en "tømmer vogn". Juletræshøsten startede, og vi fandt ud af at "bjørnen" uden besvær hev vogn og 25 træer ud af gangen. Vi kunne ikke have flere på vognen. Som dagene gik blev der mere og mere mudder, men det var ikke noget problem for Lille Bjørn i 4 hjulstræk. Den kørte uden problemer igennem det hele. Respekt. Nu er træerne nede og leveret, så nu forestår oprydningen i plantagen. På grund af størrelsen af Bjørnen og en trailer er der ingen problemer med at komme rundt i de nye "spor", der nu er hugget. Når der falder mere ro over tingene trækker jeg en flismaskine, jeg har, ud med ATV-en og fliser granaffaldet på stedet i stedet for at køre det sammen og brænde det af.
Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan vi i år, hvor det er første år vi rigtig høster juletræer, skulle have klaret opgaven uden vor ATV. I midten af januar skal vi høste pil, det plejer at være meget bøvlet at få pilen ud af plantagen pga. opkørte spor. Det er kun sjældent, vi har oplevet frossen jord på det tidspunkt i vores område, men i år ser jeg ingen problemer i det pga. de erfaringer vi har med Lille Bjørn. Min kone, der aldrig brugte Ferrarien pga., rekyl starten og den besværlige kørsel, bruger nu problemløst og med stor glæde ATV-en. Mine hjælpere ved "høsten" behøvede kun en kort instruktion før, de kørte den sikkert her. TRX 420FE er uhyre enkel at betjene og meget letkørt. Jeg har kun haft ATV-en i kort tid. Der har ikke på noget tidspunkt været problemer med den, altid villig start. Til nu har der ikke været anden vedligeholdelse end oliecheck og rengøring for mudder. Jeg har købt en Service manual og har Owners manual, jeg ser umiddelbart ingen problemer med vedligeholdelsen. Honda Rancher TRX420 FE dækker fuldt ud mit behov nu, og det ville være mit valg igen, hvis jeg stod for at skulle skifte den ud, men den holder sikkert i mange år, så det ser jeg ikke som værende aktuelt.
Det eneste problem jeg ser er, at jeg får mindre motion, da det er lettere at tage Lille Bjørn, når jeg skal ud. Med en anhænger på så kan jeg problemløst have alt med, også det jeg måske får brug for senere. Men da jeg ellers får motion nok her, så er det ikke noget egentligt problem. ;oD Med venlig hilsen Henning Knudsen.
|
|
|
|
|
|