Nyhed: ATV Traktor i Maskinbladet
Klik her for at komme til startsiden for Rødkilde ATV

Nedestående artikel af Jess Ulrik Verge er fra Maskinbladet November 2006

Opgradér ATV’en til traktor

For cirka 10.500 kroner kan ATV’en ombygges til kørsel på offentlig vej

I EU er en ATV klassificeret som ”quadricykel” og kan derfor typegodkendes til kørsel på offentlig vej. I Danmark er den dog hverken ”fugl” eller ”fisk” og opfylder ikke de tekniske og sikkerhedsmæssige krav, der stilles til en bil.
Som EU-medlem er Danmark imidlertid forpligtet til at acceptere ATV-køretøjer, hvis de er godkendte efter EU-direktiv 2004/24/EF.


img_2660- Quicksmart adapterMen hvis en EU-typegodkendt ATV indføres til Danmark, skal den typegodkendes én gang til i Danmark, hvorefter den bliver pålagt indregistreringsafgift som en bil. Desuden bliver der pålagt en strafafgift på grund af manglende sikkerhedsudstyr.
En anden og mere økonomisk farbar vej er at få ATV’en omklassificeret til traktor. Så skal der nemlig ikke betales indregistreringsafgift.
Betingelsen er, at man er fuldtids- eller deltidslandmand og kun bruger køretøjet i erhvervsøjemed og da kun på egen jord og offentlig vej.

Tekniske krav

ATV’en skal opfylde en række tekniske krav. Motoren skal være på mindst2350 kubikcentimeter, lige som køretøjet skal være firehjulstrukket og have mindst tre fremadgående gear eller automatgear med højt og lavt udvekslingsområde.
Desuden skal den være forsynet med positionslys, blinklys, bremselys og eventuelt et ekstra fremadrettet lys samt trækkrog og trailerstik.
Endelig må ATV’en ikke kunne køre mere end 40 km/t.
En sådan ombygning vil i følge Kim Rasmussen fra Rødkilde ATV koste cirka 10.500 kroner plus moms.
Han oplyser, at neddroslingen af motoren sker ved montering af en elektronisk hastighedsbegrænser, der slår tændingen fra, når hastigheden når 40 km/t. Der sker således ikke nogen påvirkning af motorens trækkraft, når den skal bruges som arbejdsredskab.

Gennem syn

En ombygning koster cirka 10.500 kr. plus moms, og når den er færdig, sendes ATV’en til syn, hvorefter man får tilsendt en registreringsattest og en synsrapport.
Færdselsstyrelsen sender en godkendelse af omregistreringen, hvorefter man selv sørger for at fremskaffe et forsikringsbevis.
Med disse papirer i hånden møder man op på motorkontoret og køber en nummerplade, der koster 590 kr. inklusive moms.

Stigende interesse

Ifølge Kim Rasmussen er der stigende interesse blandt landmand for ATV-traktorer.
”Jeg tror det har sammenhæng med, at landbrugene bliver stadig større, så jorderne ligger mere og mere spredt, men det kan også tilskrives en generel stigende interesse for anvende ATV’er i landbruget.
”En ATV har den fordel, at den er let og mere handy end en firehjulstrækker og en traktor. Man kommer også lettere og hurtigere af og på, og desuden findes der efterhånden så mange landbrugsredskaber til ATV’erne, at de kan klare mange af de opgaver, som traditionelt løses af de større køretøjer.
juv